|
Paul Harrison, Halifax, England 1959.
Klassisk uddannet: Leeds College of Music.
Instrumenter:
Klarinet
Sopransaxofon
Altsaxofon
Tidligere bands:
Jim Wilkes Stompers, Yorkshire, UK.
Savannah Jazzband, Yorkshire UK.
Steve Lane Band, London UK.
Pete Allen Band, Swindon UK.
Max Collie Rhythm Aces, London UK.
Rod Mason's Hot Five, Düsseldorf, Tyskland.
Phil Mason's New Orleans All Stars, Skotland.
- har indspillet med alle bands, komplet diskografi forefindes.
Flytter til Danmark og bliver dansk gift i 1998. Danner samme år Paul Harrison Band, og får på ganske kort tid stor succes overalt hvor han optræder. Med en powerfuld og unik spillestil, har Harrison for alvor sat sit musikalske aftryk på den klassisk relaterede jazz scene. Er en af de populæreste solister i nyere tid, og har samlet et utal af trofaste fans omkring sig.
I 2008 har Harrison 10 års jubilæum på den danske jazz scene. Et tilbageblik vidner om en fantastisk periode, med massiv opbakning fra publikum, til det overbevisende musikalske budskab, som Harrison og hans professionelle team har leveret. Der er spillet et væld af koncerter hvert år, og en lang række solister fra ind og udland har gæstet bandet.
Siden Harrison trådte frem med sin pågående og energiske klarinet, har han haft følgeskab af utrolig dygtige og loyale musikere. Gennem tiden har der været skift i den faste line up, mens bandets image er bevaret.
Harrison er fremtrædende solist i eget band, men det primære for ham er teamwork. At give plads til at alle kan udfolde deres musikalske færdigheder, og samtidig holde fokus på et band, der fungerer som en klippefast enhed.
I det meste af sin karriere, har Harrison været yngste mand i de orkestre han har spillet i. Og i 2008 er billedet vendt helt, da han har valgt at sætte spot på nogle yngre professionelle kræfter. Fælles for dem alle er, at de har erfaring fra andre vidt forskellige genrer, og nu indvies i et helt nyt repertoire, når de mødes under Harrisons jazz fane. Den musikalske ånd kan der ikke rokkes ved, men musikken bevæger sig altid....
|